Et kongeligt besøg på Femmøller Strand Bed and Breakfast i nærheden af Ebeltoft
Christian blev født og levede de første år i Møgeltønder i Sønderjylland på et lille hussmandssted ude på landet, med grise, køer og får - ikke langt fra Schackenborg Slot - nu bolig for Prins Joakim og Prinsesse Marie. Næste stop var Ringkøbing, herefter Aarhus, hvor han tog sin uddannelse som socialpædagog og flyttede til Risskov. De senere år, inden han gik på efterløn, arbejdede Christian i en fritidsordning eller SFO, som det hedder nu om dage, med det højlydte liv og leben som børn nu engang skaber. Christian og hans kæreste Einar, købte i 1990-erne et dejligt sommerhus ved Femmøller Strand - ikke langt fra dukkehusbyen Ebeltoft. De lovede hinanden, at her skulle de bo engang, når livet og omstændighederne tillod det. Og sådan blev det. Da Christian gik på efterløn i 2005, ledte de efter de perfekte rammer til det nye frie liv og faldt pladask for huset i Femmøller Strand - ikke langt fra sommerhuset. Huset var stort med et ny tilbygget anneks med 2 værelser, opholdsstue og med eget toilet og bad. Det kaldte ligefrem på, at blive brugt til Bed and Breakfast, som Christian udtrykker det.
En helt særlig indretning
Da Einar er uddannet dekoratør, betød det, at indretningen måtte være noget helt specielt. Einar og også Christian lægger stor vægt på æstetik, hvilket huset bærer præg af i udstrakt grad. Gennem 20 år har de to samlet på smukke og lækre ting under to gennemgående temaer: Napoleon og det danske kongehus. Det blev også temaerne i de to usædvanlige værelser, der nu blev indrettede samt for opholdstuen, der også blev gjort klar til gæster i den nye Bed and Breakfast.
Napoleonstingene var samlede gennem mange, mange rejser til Paris og omhyggeligt båret hjem - stykke for stykke. Hvorimod starten til det kongelige islæt startede ved en tilfældighed. Et hotel i Aarhus lukkede og der blev holdt aution på alt inventaret - som - ja rigtigt gættet - rummede starten på samlingen til det kongelige værelse. Så langt ude på landet ved vandet kan du nu hilse både på Napoleon og Dronning Ingrid på én gang - på billeder - selvfølgelig... Overalt finder du smukke ting - en komplet bogsamling om de kongeliges smykker, kjoler, slotte og møbler, ja der er vist ikke den information om det danske kongehus, du ikke kan finde hos Christian og Einar på Femmøller Strand. Nå, men tilbage til historien. En ting er at have passet børn et helt liv, en anden er at drive en Bed and Breakfast, når man aldrig har gjort det før. Gode råd kan blive dyre i den sammenhæng. Så Christian kørte en tur og fandt en anden Bed and Breakfast på Ebeltoft egnen, hvor han håbede på, at kunne få hjælp og god vejledning i at blive den perfekte Bed and Breakfastvært. For mindre kan ikke gøre det, når det er Christian du taler med. Han modtog megen hjælp og vejledning fra sin gode kollega i byen.
En kongelig modtagelse
Det har resulteret i en kongelig-kejserlig Bed and Breakfast ikke langt fra Ebeltoft med en ligeså kongelig modtagelse og service overfor de gæster, der kommer på besøg. Og ærlig talt - de værelser der møder dig - og stedets ånd - er virkelig konger værdige.
Lækkert serveret morgenmåltid - det er Einar der sørger for det, inden han kører på arbejde - og udsøgt behandling af gæster, friske blomster, vin og en masse opmærksomhed - som er Christians bidrag til det, der nu hedder Femmøller Strand Bed and Breakfast. Og de nyder begge, det liv de har skabt i mødet med deres gæster, som kommer fra alle egne i verden og Danmark. Så skal du en tur til Djursland - så skulle du tage et smut forbi Ebeltoft og Femmøller Strand og aflægge Einar og Christian et besøg....
Christian - et virkelig kongeligt navn - ikke sandt?
Femmøller Strand Bed and Breakfast
To lækre dobbeltværelser. Egen indgang. Fri p-plads. Galleri med Einars malerier - bliver du forelsket kan du købe et med hjem. Sengetøj og håndklæder er inklusiv i priserne. Morgenmad bestilles og betales separat. Fri kaffe og the.
Christian Andersen
Sænkningen 3, Femmøller Strand
8400 Ebeltoft
Telefon +45 86 36 19 60
www.cafemmoellerstrand.dk
Gps: 56.231739,10.609418
Vrads Station
Engesvang Bed and Breakfast - værtshistorie
Da fortiden kom på besøg - værtshistorie
Fuglsø Kro BnB - værtshistorie
Struer - Humlum BB - værtshistorie
West Coast Cottage Holiday Apartments - værtshistorie
Fængselsmuseet i Horsens
Femmøller Strand og Ebeltoft
Strandingsmuseum St. George i Thorsminde
Et 5-stjernet paradis - værtshistorie
Energimuseet ved Tange Sø
Verdenskortet i Hobro
Djursland - Fyrpasserhuset BB - værtshistorie
Silkeborg - Sejs BB - værtshistorie
Ebeltoft - Femmøller Strand BB - værtshistorie
Ry - Bestig Bjerge i Danmark
Horsens - Middelalder Festival
Mols Bjerge - Guderne gjorde sig umage
Gudenåen - Danmarks længste vandløb
Djursland - Djurs Sommerland
Silkeborg - Riverboat Jazz Festival
Midtjylland - Hærvejen
Midtjylland - Landet midt imellem
Hvide Sande - Art Hvide Sande
Silkeborg - Søhøjlandet
Randers - Randers Regnskov