Fodsporet - en vidunderlig vandre- og cykelrute

Fodsporet - en vandre- og cykelrute

Fodsporet er en 48 km lang natursti. Stien er cykelvenlig, og der er motionspladser, legepladser og shelters undervejs. Fodsporet er en natursti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør. Her kan du gå, løbe, cykle eller lufte hunden i snor på en 2,5 meter bred asfalteret sti gennem de smukke afvekslende sydvestsjællandske landskaber. Der er desuden to ridespor mellem Tjæreby-Dalmose og Hyllinge-Fodby. Langs stien er der mange faciliteter som naturlegepladser, sundhedspladser, bålhytter og shelterpladser. Og ikke mindst dejlige Bed and Breakfast-steder og private pladser, der ligger lige i nærheden, og hvor du kan overnatte.

Brug smartphone på Fodsporet
Kig efter 6 QR-koder undervejs på de røde pæle langs Fodsporet. Her kan du med din smartphone få historier om natur, kultur, motion og prøve de interaktive spil undervejs. Du kan komme til Fodsporet til fods, på cykel, med bil eller med tog. Der er anlagt små parkeringspladser flere steder langs Fodsporet. Desuden er det muligt at parkere i nærheden af stien i Slagelse, Dalmose, Skælskør og Næstved. Du kan også tage toget til enten Næstved eller Slagelse. Tag cyklen med og hold miniferie i naturen. Børnene kan også få en sjov tur - der findes nemlig 4 naturlegepladser på ruten ved Slagelse, Sdr. Bjerge, Sandved og Hyllinge. Hvis du har din hund med, skal den holdes i snor på Fodsporet. I de tre hundeskove langs sporet må hunden løbe løs, når blot du har den under kontrol.

Toiletter og drikkevand
Der er primitive toiletter mange steder langs Fodsporet. Handicaptoilet findes to steder - på hovedstien ved Sludstrup og på Skælskør-grenen ved området Lungen, ca. 1,5 km fra Sønder Bjerge i retning mod Tjæreby.

Færdsel på sporet
Du må færdes på Fodsporet til fods, på cykel, på rulleskøjter og lignende. Kørsel med knallert, bil, ATV eller andre motorkøretøjer er ikke tilladt. Dog må handicappede gerne færdes med elektriske kørestole eller firehjulede handicapknallerter.

Overnatning
Du kan overnatte på en af de mange overnatnings-steder undervejs. Her kan du læse meget mere om mulighederne på stedet:
Du kan finde alle værter på:

www.bedandbreakfastguide.dk

1. RostedlundJørgensen, Søndermarken 4, Rosted, 4200 Slagelse
Telefon: +45 23 74 61 54 - Mail: icj@rostedlund.dk - www.rostedlund.dk
• Hunde er ikke tilladt og der serveres ikke morgenmad.

2. BB FaarevadskrogAppelsbjergvej 2, Hyllested, Dalmose
Telefon: +45 25 43 42 68 - Telefon: +45 21 34 71 48 - Mail: faarevadskrog@gmail.com - www.faarevadskrog.dk
• Hund er tilladt og der serveres morgenmad.

3. Kaptajnhuset - Anders Sørig, Skovvej 15, 4230 Skælskør
Telefon: +45 30 42 12 92 - Mail: anders@kaptajnhuset.dk - www.kaptajnhuset.dk
• Hunde er ikke tilladt og der serveres morgenmad.

4. Hotel Villa Fjordhøj - Lis Møller, Rådmandsvej 23b, 4230 Skælskør
Telefon: +45 58 19 14 51 - Mail: villafjordhoej@stofanet.dk - www.villafjordhoej.dk
• Hund er tilladt og der serveres morgenmad.

5. Bed and Breakfast Næstved - Steffen Christoffersen, Kalbyrisvej 9, 4700 Næstved
Telefon: +45 41 36 87 35 - Mail: anneogsteffen@hotmail.com - www.bbnaestved.dk
• Hunde er ikke tilladt og der serveres morgenmad.

6. Hanne og Johan BB - Johan Rasmussen, Hasselvej 15, 4700 Næstved
Telefon: +45 55 72 94 42 - Telefon: +45 21 64 92 44 - Mail: j.ras@stofanet.dk
• Hund er tilladt og der serveres morgenmad.

Fodsporet
48 kilometer lang vandre- og cykelrute mellem Næstved, Skælskør og Slagelse. Velegnet også for børnefamilier. Gode overnatningsmuligheder undervejs. Læs mere: www.m.fodsporet.dk

434_311165
 
 
 
 
Kontakt til Bed and Breakfastguide Danmark: lone@frostreklame.dk
Udgiver: Bed and Breakfast Guide ApS
Åløkkegården - Åløkkevej 60
5800 Nyborg
CVR 41516232
Bankforbindelse: Fynske Bank, Nyborg