Dybbøl Mølle – Symbolet på at være dansk

Dybbøl Mølle – Symbolet på at være dansk
Vi har mange symboler på danskhed i Danmark. Men uomtvisteligt står Dybbøl Mølle, som det største af dem alle. Det skyldes at møllen var centrum for voldsomme kampe i de slesvigske krige i både 1848-49 og 1864. Under begge krige blev møllen ødelagt, men på ny genopført. Dybbøl Mølle blev indbegrebet af dansk modstand og udholdenhed. Og møllen står den dag i dag, som det eviggyldige nationale symbol - også i grænselandet.

Dybbøl Mølle blev genopbygget fire gange
Møllen blev første gang opført i 1744. I 1800 slog lynet ned i møllen, der nedbrændte til grunden. Den genopførtes dog straks derefter. I begge slesvigske krige 1848-50 og 1864 blev møllen begge gange skudt i ruiner, men atter opført. 1848 indrettes der en observationspost for det danske militær i møllen. Så da de danske og preussiske tropper står over for hinanden før kampene den 5. juni 1848, står Dybbøl Mølle mellem dem. Den 13. april 1849 brænder møllen under kampe mellem danske tropper og en preussisk styrke på 11.000 mand, som forgæves forsøgte at sætte over til Als.

Møllen genopbygges først i 1853. 1864 opretter det danske militær igen en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne er det muligt at signalere til de danske tropper, der er indkvarteret på Als. Men møllen var under konstant beskydning, og den 10. april blev den skudt i brand af de preussiske tropper. Møllehatten og vingerne brændte og akselen styrtede ned. Stormen på Dybbøl havde møllen i centrum, og efter 1864 hvor danskerne led nederlag til preusserne, blev møllen et billede på dansk udholdenhed - i det nu tabte land.

I 1914, 50-året for nederlaget i 1864, blev et mindedigt skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson og opsat på Dybbøl Mølle:

Tvende Gange skudt i Grus
Atter rejst som Møllehus
Vogter for et Mindebo
Selv en Bavta, dansk og tro.

Spejd så langt dit Øje når
Grav ved Grav i Marken står.
Danske Mænd gav Livet hen
Troskab holder Skansen end.

Tåredugget Ærekrans
Slaar om Dybbøls Navn sin Glans.
Slægter dø, men Sproget binder.
Fremtid gror af dyre Minder.

I 1935 nedbrændte møllen igen - denne gang efter en kortslutning, men genopførtes i dens nuværende form. Indtil 1990 blev møllen drevet af en række forpagtere. Den sidste forpagter var Frede Grevsen Petersen, som drev møllen fra 1982 til 1990. I 1995 indrettede Museet på Sønderborg Slot udstillinger i kornmagasinet og møllen, der fortæller historien om Dybbøl som nationalt symbol og erindringssted for to nationer - Danmark og Tyskland. www.museum-sonderjylland.dk/dybbol-molle.html

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gav 5,5 millioner kroner til restaurering af den efterhånden meget forfaldne mølle, og i 2009 blev møllen nypudset og kalket, vinger og rundgang repareret.

John Mogensen - en dansk sanger og musiker revsede hele Danmark i 1971 med sangen: Der er noget galt i Danmark, og forsatte med ordene: Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til. Det var en af datidens protestsange, der gik rent ind hos store dele af befolkningen. Alle danskere vidste hvad han mente, da nationalsymbolet Dybbøl Mølle illustrerede protesten. Men denne sang faldt folketingspolitikeren Erhard Jakobsen så meget for brystet at han selv indsang et modsvar: Dybbøl Mølle maler stadig!

I 2014 fejredes 150 året for slaget ved Dybbøl Mølle med en lang række mindehøjtideligheder. Selveste kongefamilien og statsministeren rejste til Sønderjylland for at deltage i højtidelighederne. Omkring 15.000 mennesker kom til Dybbøl og Sønderborg den 18. april for at deltage i markeringen. Danskere og tyskere stod skulder ved skulder i skansen, på scenen og i VIP-teltene. De faldne blev mindet, og krigens konsekvenser blev omtalt i de mange taler. Både som vuggen til det danske samfund, vi kender i dag, og som løftestang for udviklingen af det gode samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse.