Sprogø - Øen der forbinder Sjælland og Fyn

Gps: 55.333868, 10.969621

Nyborg - Sprogø

Sprogø - Øen der forbinder Sjælland og Fyn
Midt i Storebælt finder du Sprogø. Sprogø forbinder i dag Storebæltsbroens tunnel og højbro. Øen blev i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen udvidet, så den i dag er 4 gange større end sin oprindelige størrelse. Sprogø er delt op i Gammel Sprogø og Ny Sprogø. Der er udarbejdet en plejeplan for naturområderne på den fredede Gl. Sprogø for at bevare områdets præg af strandeng på en sådan måde, at Gl. og Ny Sprogø indgår i en naturlig landskabsmæssig sammenhæng.

Gammel og Ny Sprogø
Sprogø blev dannet under den seneste istid, da isens bevægelser skubbede moræneaflejringer op. Typisk er moræneaflejringer meget uensartede, hvilket Sprogø også bærer tydeligt præg af med de mange forskellige jordtyper, som findes på øen. Da loven om Storebæltsforbindelsen skulle vedtages i Folketinget, gik det ikke stille for sig. Det blev accepteret, at den natur, som blev ødelagt på gammel Sprogø under byggeriet, skulle kompenseres ved opførelsen af Ny Sprogø. Ny Sprogø er derfor rekonstrueret med de 10.000 år gamle istidsaflejringer, der blev bragt op ved tunnelgraveriet og afgravninger i havbunden. Jordlag fra Gammel Sprogø blev desuden spredt ud over Ny Sprogø for at skabe samme dyre- og planteliv. Dette blev gjort for at beskytte flest mulige arter af dyr og planter, som er så specielle for Sprogø.

Naturen på Sprogø
Naturen på Sprogø er fuldstændig enestående, og på øen finder man både planter og dyr, som ikke findes mange andre steder i Danmark. Sprogø er placeret i et natura 2000-område. Disse områder er kendetegnet ved at huse særlige naturtyper eller dyr, som kræver en særlig bevaringsindsats. Sund & Bælt har en målsætning om at tage størst muligt hensyn til naturen og dyrelivet på øen.

Sprogø ligger i et nedbørsfattigt område i Storebælt med mange solskinstimer. Dette begunstiger en række planter med hovedudbredelse i Midt- og Østeuropa samt Asien. Der er fundet ca. 300 forskellige plantearter på den lille ø. Omkring 50 forskellige fuglearter yngler også på øen og lige så mange fuglearter bruger øen som et stop på deres trækrute. Du vil også finde får og køer, som sørger for naturlig afgræsning.

Pigehjemmet
Pigehjemmet på Sprogø har en forfærdelig og gruopvækkende historie. Fra 1923 til 1961 husede Sprogø op til 500 "seksuelt løsagtige" og "moralsk defekte" kvinder på øen. Kvindeanstalten var ikke et fængsel, men kvinderne - som blev betragtet som syge kvinder - boede her på ubestemt tid og uden mulighed for at forlade øen. Kvinderne kunne blive sendt til øen, hvis de af lokalsamfundet blev stemplet som værende arbejdsmæssigt ustabile, eller hvis de blot havde en anderledes adfærd end normen.

På pigehjemmet var det overlægen der bestemte. Han afgjorde, om kvinderne skulle anbringes i første omgang, og om de skulle løslades igen. Han bestemte, hvad kvinderne skulle lave, hvilke straffe og belønninger, de skulle have og andre lignende ting. På Pigehjemmet var der også en forstanderinde. Hun var forbilledet for, hvordan kvinderne skulle opføre sig for at bevise, at de var egnede til prøveløsladelse. Efter en stramning af steriliseringsloven i 1934, blev det nærmest en forudsætning, at kvinder skulle steriliseres, før de kunne forlade øen.

Kvinderne var på Sprogø i gennemsnitligt syv år. Op gennem 1950'erne blev færre og færre kvinder anbragt, og den kvindelige læge, der fik opsynet med øen i 1959, mente, at klientellet havde ændret sig, og at øen hørte fortiden til. Anstalten blev lukket, og den sidste Sprogøpige forlod øen i 1961.

Valdemars borg
En af de mest dramatiske og omvæltende perioder i Danmarkshistorien fandt sted i midten af 1100-tallet. Danmark fik indført arvekongedømme, Valdemar den Store bekæmpede Venderne, og der kom velstand og udvikling i landet. Det var i denne tid, at Dannevirke blev opbygget, og der blev anlagt fæstningsværker ved Korsør, Nyborg, Vordingborg, Kalundborg - og også på Sprogø.

I dag synes vi måske, det er lidt komisk, at Valdemar den Store valgte at bygge en borg på Sprogø - en ø uden noget at beskytte - men på den tid havde borgen faktisk en stor betydning. Den blev brugt som fængsel, som skattekammer, som "rasteplads" på rejser rundt i riget og vigtigst af alt: som opholdssted hvis kongen skulle blive angrebet. Sprogø dannede et naturligt forsvarsværk med sine skrænter, som var svære at gennemtrænge.

I dag ses den 24 meter høje fyrbakke med fyrtårn på stedet, hvor Valdemars Borg engang stod. Fyrtårnet har en vis historisk interesse og er i dag fredet. Det blev i 1868 bygget på resterne af den gamle borg. Ruinerne, der er de ældst daterede fæstningsværker i Danmark, er i dag restaureret af Nationalmuseet i samarbejde med Sund & Bælt.

Guidet tur på Sprogø
VisitVestsjælland arrangerer flere gange om året guidede ture til Sprogø, som rummer en meget spændende historie. Turen varer ca. 3 timer. Turen egner sig ikke til dårligt gående eller kørestolsbrugere.

Turen kan bookes på: www.visitvestsjaelland.dk 
eller www.visitnyborg.dk

img_9487

Gps: 55.333868, 10.969621

 
 
 
 
Kontakt til bedandbreakfastguide Danmark:
lone@frostreklame.dk
Udgiver: Lone Frost Reklamebureau Aps
Åløkkegården - Åløkkevej 60
5800 Nyborg
CVR 18624842
Bankforbindelse: Fynske Bank, Nyborg