Sønderby Strand - værtshistorie

Vi ankommer til Sydals  og Sønderby i det mest utrolige blæsevejr. Vi går ind i den hyggelige butik på campingpladsen og får udleveret nøglen af en sød, smilende Nana, der omhyggeligt forklarer, hvordan vi finder ned til stranden og til sommerhuset, vi har lejet for de næste par dage. Campingpladsen ligger helt ned til vandet ved Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt.

Sønderby er en lille bitte landsby med en enkelt hovedgade. Husene, der vender ud til den smalle gade, er små stråtækte bindingsværkshuse - og der er en fortryllende stemning - selv i den hårde blæst. Omkranset af vand på øens 2 sider er lyset og udsigten simpelthen fantastisk på stedet.

Vi kører ud til vores hus - og bliver betagede. Med en 180 graders udsigt over vandet, kunne huset have været elendigt indrettet - uden det ville have haft en betydning for os. Men huset er hyggeligt og velindrettet. 3 gode soveværelser og en stue med køkken ud i et. Med de store glasterrassedøre i stuen - man drages - som Misse i Matador så elegant udtrykte det - simpelthen til udsigten og lyset.

Vi går til fods den korte tur langs vandet til butikken og får handlet ind til lidt frokost.Butikken er lille men med et bredt varesortiment. Vi bestller friske rundstykker til vores morgenmad, og laver samtidig aftale om en hyggesnak med Nana den følgende formiddag.

Mormor og morfar startede campingpladsen for 55 år siden - fortæller Nana Møller, da vi er bænkede omkring bordet med en god kop kaffe. Dengang var det en bondegård, de købte, og de flyttede herud fra Augustenborg, hvor min morfar og mormor var kørelærere - og desuden havde en pølsevogn. Under min mors højlydte proteser over at skulle skifte skole og miste sine kamme-rater, flyttede hele familien til Sønderby Strand - og etablerede en iskiosk, der kun havde åbent om sommeren - og en lejrplads. Der, hvor vi i dag har ferielejlighederne - det var deres stuehus dengang... Og rundt omkring gården var der marker, vand og intet andet.

Der var meget jord til gården, og en stor del af jorden blev senere udstykket til sommerhuse. Vi har selv bygget sommerhusene i familien, og det er dem, vi nu lejer ud. Da parcellerne blev udstykket, blev de fordelt ligeligt mellem min mor og hendes bror. Med et stort fællesareal mellem dem. Det er vi glade for i dag. I 1983 overtog min mor og far butikken, og da min morfar døde i 1994 overtog mine forældre hele pladsen. - Som jeg gjorde det i efter mine forældre i 2014. Alt er som det altid har været - det er lidt skørt. Vi gør bare tingene - fuldstændigt, som vi plejer...

Det lyder måske tilbagelænet - men det er det ikke. Om sommeren arbejder vi utroligt meget. Vi arbejder 7 dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften. Med 5 sommerhuse, 2 ferielejligheder, 4 hytter, hele campingpladsen og butikken at passe, er der ikke tid til så meget andet. Heldigvis kommer min mor, hjælper mig med at passe butikken og med rengøringen, min mand passer campingpladsen plus vi har nogle unge mennesker, der arbejder for os i weekenderne og i sommerferien. Vi har også brug for den aflastning. Der skal bare være tid til det hele. Det må ikke gå ud over vores børn - at vi har travlt. Dem skal der være tid til. Så jeg snupper dage ud af kalenderen og sætter dem af til børnene. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke bliver træt. For det gør jeg.

Den frihed dette liv giver, sætter jeg stor pris på. Og jo, jeg har travlt, men jeg elsker dette sted, hvor jeg er vokset op. Det er et dejligt liv, som jeg ikke vil bytte ud for noget. Nana er på vej ud af døren. Der er stadig et sommerhus, der ikke er gjort klar - og om to timer ankommer gæsterne. Så Nana er allerede på vej ud af døren...