Gps: 55.123872,9.460577
Bed and Breakfast - overnatning i Danmark og nordtyskland
Preben Stenger, Sønder Havvej 11, 6230 Rødekro
Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores ferielejligheder, og håber I vil nyde naturen ved Kalvø og Genner Bugt i Sønderjylland. Her er udendørs spa og fælles tagterrasse med grill og adgang via lift. Der er fri internet, eget TV, opredning og håndklæder med i prisen, mens el og varme afregnes separat pr. person/nat. Vi håber i får et uforglemmelig ophold på Naturperlen.
Værelserne: Vi har lagt vægt på en behagelig seng, og der er praktisk indrettet eget bad, skrivebord, hvor I kan koge vand til kaffe,te eller schokolade. Adgang til fælles bryggers med køleskab, microovn, kaffemaskine, vaskemaskine og tørretumbler
Udsigten på 70 m2 er indrettet, så også kørestolsbrugere kan nyde den flotte udsigt og er godkendt af "God Adgang". Her er fuldt udstyret køkken, stor lys stue, værelse med behagelige senge, Internet og TV, stort badeværelse og brændeovn. Sovesofaen i stuen og mulighed for ekstra opredning. Det store spisebord har udtræksfunktion, og der er stel og bestik til 12 personer i det veludstyrede køkken. Så er I en stor familie eller afsted sammen med vennerne, er Udsigten et godt samlingssted, her er god plads på terrassen, hvis vejret driller og det blæser for meget på den store fælles tagterrasse.
Lejligheden er indrettet med specielle hensyn til kørestolsbrugere:
- Hæve-sænkbart køkkenbord med induktionsplader og køkkenvask
- Hæve-sænkbar overskab, så alle kan nå glasset på den øverste hylde.
- Stort badeværelse med plads under håndvask, armstøtter ved toilet, bruser der kan trækkes ned i højden fra siddende stilling. Vi har fundet hjælpemidlerne hos Pressalit i Ry.
- 2 plejesenge på hjul med hævefunktion af hele madrassen + begge ender hver for sig.
- Sengene kan opstilles som dobbeltseng eller enkeltsenge efter aftale.
Retro: Her i den tidligere staldlænge på ejendommen er hvælvingerne bevaret og den traditionelle indretning med entre, køkken, badeværelse, soveværelse og stue er fulgt op med delvis retro møbler og interiør. Her er ingen dørtrin, hvilket gør lejligheden venlig for gangbesværede. Er I flere end 2 sover man også rigtig godt på sovesofaen med topmadras og der kan redes ekstra op til nummer 5, hvis det er aktuelt. Her er egen terrasse med havemøbler og parasol, hvor I kan nyde udsigten over Genner Bugt.
Hemsen: Herfra er udsigten ganske uforstyrret over marken og Genner Bugt - når man ligger på Hemsen kan man se lige op i stjernerne, og stemningen er næsten sydlandsk, når månen spejler sig i vandet og skibenes lanterner lyser.
Gode boxmadrasser og topmadras til opredning på sovesofaen. På den lukkede, overdækkede terrasse med lette havemøbler, kan I nyde morgensolen, og der er direkte adgang til fællesterrassen med eftermiddagssol. Brændeovnen giver dejlig varme og stemning.
Hyggen: Med den rummelige hems og loftet til kip med ovenlys virker lejligheden større end 40 m2. Luk op for den franske altan og lad naturen komme ind i rummet
Fra sofahjørnet ses en del af Genner Bugt og der er adgang til fælles tagterrasse og græsarealer.
I kan sove i sengen på hemsen eller behageligt på sovesofaen med topmadras. Her er også plads til ekstra opredning til 5. person. Her er 2 garderobeskabe og hyldeplads i badeværelset.
Gps: 55.123872,9.460577