Hos Else og Keld på Rømø - værtshistorie

Vi kører over den næsten 10 kilometer lange dæm-ning mod Rømø. Hvor hav og land mødes i det uendelige.

Vi drejer til venstre mod Havnebyen og videre ad landevejen, hvor der på begge sider af vejen ligger den ene smukke gård efter den anden - i de typiske bordeauxrøde farver - med hvide, imponerende portaler omkransende hovedøren -  der oftest er rigt udsmykket med træskærerarbejder og pyntede i smukke oliebemalinger.

Så ser vi skiltet på højre side af vejen. Hos Else og Keld Bed and Breakfast. Hestebokse udlejes. For enden af grusvejen, langt tilbagetrukket fra vejen, ligger den gamle Rømøgård med sine ca. 20 hektar af blandet areal udlagt til skov, heste- og græsfolde samt græsningsarealer til fårene, der går omkring gården.

Else åbner døren - og med et kæmpe smil byder hun os velkommen. Dejligt I kunne komme - kom ind, kom ind. Jeg har gjort mit bedste værelse klar til jer. Vi bliver ført op ad trappen og ind i rummet, der har en utrolig smuk udsigt fra en kæmpeterrasse mod vandet, dæmningen og fårene, der græsser.

Et hyggeligt værelse med seng, bord og sofagruppe samt et dejligt badeværelse. I vindueskarmen står den smukkeste lille buket af vilde blomster. Jeg er ikke i tvivl om, at de er plukket til os. Og jeg bliver glad. Det må jeg huske, tænker jeg, at takke Else for de smukke blomster.

Der er morgenmad mellem klokken 8 og 10, smiler Else. I er velkomne til at benytte vores gæstekøkken, der ligger ved siden af spisestuen og opholdsstuen. Og hun spørger omsorgsfuldt, om vi ønsker ekstra hovedpuder.

Else sætter sig under morgenmaden og spiser sammen med os. Det er hyggeligt. Else er hyggelig. Og det er et fantastisk morgenbord med alt hjemmelavet. Boller, hvedebrød, rugbrød og marmelader.

Og Else fortæller: Ja - jeg er jo faktisk født i Midtjylland, og Keld og jeg har boet sammen i 12 år i København, før vi landede her på Rømø. I København blev vi begge uddannede socialpædagoger. Gården her har været i Kelds families eje gennem fem generationer - og alle har drevet landbrug og udlejning til turister under forskellige former. Alt fra et værelse med das og fælles baderum på gårdspladsen - til et rigtigt pensionat med tre daglige måltider.

I dag er det Bed and Breakfast med serveret morgenmad og et fælleskøkken til fri afbenyttelse for alle gæster resten af dagen.

Hver generation har jo tilføjet og forbedret noget gennem årerne. Det gjorde vi også, da vi overtog fra min svigermor. Egentlig  lå det slet ikke i kortene, at vi skulle komme her til Rømø. Vi havde etableret os i København.

Men da det på et tidspunkt blev aktuelt, at min svigermor ville sælge gården, blev Keld og jeg enige om, at vi ville give livet på Rømø en chance. Det føltes ikke rigtigt, hvis gården skulle overtages af fremmede. Så i 2001 flyttede vi til Rømø sammen med vores to piger på 4 og 5 år.

Vi  gik i gang - som ny generation - med at sætte vores præg på gården og indretningen. Det kørte bare med sommergæster og projekter. Men vinteren kom. Gæsterne rejste hjem, og jeg kunne godt mærke, at det blev lidt kedeligt efter de første vintre. Da jeg samtidig gerne ville holde min uddannelse som pædagog ved lige er kombinationen blevet, at jeg om vinteren arbejder som vikar i en børnehave i Skærbæk, som ligger inde på fastlandet. Så jeg er sæsonarbejder, passer sommergæster om sommeren og børnehavebørn om vinteren. Og det er dejligt, slutter Else.

Vi står ved trappen, hvor væggen op til førstesalen er prydet med alle familieportrætterne og billederne af gården gennem tiderne. Jeg har sagt farvel til Else, men kan mærke, at der er noget jeg har glemt at sige. Jeg kan ikke komme i tanke om det. Jeg siger det endda højt til Else: Der var noget vigtigt, jeg ville sige dig. Men jeg må gå hovedrystende glemsom ud til bilen. Jeg kan ikke komme i tanke om det.

Først da vi rammer dæmningen, rammer tanken mig: Blomsterne - jeg glemte jo at takke Else for blomsterne...