En ildsjæl kom til Kerteminde - værtsartikel

En ildsjæl kom til Kerteminde
Marianne er Fynbo - med stort F. Hun er født og opvokset i Odense, hvor hun og hendes familie havde et sommerhus i Hasmark ved Otterup. Marianne elskede at komme ud til kysten, at bo i huset - at få ro i sjæl og sind. Så da Mariannes søster besluttede, at sommerhuset skulle sælges, tog Marianne på stedet en beslutning om, at hun ville flytte fra Odense ud til en af Fyns mange kystbyer og bo der fast. For havet måtte hun kunne bo ved. Marianne begyndte at researche.

Og valget faldt på Kerteminde. Som den inkarnerede teater- og cirkushest, Marianne er i forhold til kunsthåndværk og gamle smukke ting - hun brænder nemlig for at udfolde sin kreativitet og sin selvstændighed, og har gjort det i mange år, - var Kerteminde et indlysende valg.

Kerteminde er en teater- og revyby, har et aktivt handels- og byliv, modtager masser af turister hver eneste sommer, havde dengang ingen kunsthåndværk- eller genbrugsloppeforretninger, og sidst, men ikke mindst, en by med havn beliggende så smukt ved havet.

Marianne besluttede at lave en rigtig kunstnerbutik i Kerteminde - og ikke bare et almindeligt galleri. Hun ønskede at skabe en slags butikskollektiv, hvor lokale kunsthåndværkere kunne udstille og sælge deres kunst; at alle der deltog i arbejdet med butikken skulle deles om udgifterne og pasningen på lige vilkår. Det gik bare ikke, at deles om økonomien. Eller at tro at alle ville passe butikken. Men de ville gerne udstille....

Så var der kun en mulighed tilbage, hvis Marianne skulle gennemføre sin drøm; hun måtte gøre det hele selv. I foråret 2012 blev Marianne opmærksom på, at et af byens smukkeste gamle huse kom på markedet. Det var et døds- og konkursbo og skulle sælges omgående. Marianne kom til byen, så huset og købte det på stedet.

Beliggende ved havnen og overfor Thornøes Hotel lå de gamle bindingsværksbygninger - en tidligere stor købmandsgård - meget smukt. Men det var en kæmpe mundfuld for Marianne at købe stedet. For at få økonomien til at hænge sammen, solgtes nogle af bygningerne fra og hovedbygningen, der havde facade mod Langegade og havnen, begyndte Marianne at indrette som butik med husflidsarbejder, kunsthåndværk og genbrugsting. Det lykkedes for hende at få nogle lokale kunsthåndværkere til at købe stande i butikken og at få samlet kunstnere, der ville sælge deres varer som kommisionssalg. Men økonomien var stram, så nøden lærer nøgen kvinde at spinde...

Marianne er selvfølgelig flyttet til Kerteminde i mellemtiden og har indrettet sig i en dejlig lejlighed i den gamle købmandsgård. En dag læser hun interesseret en avisartikel, der fortæller om turismen i Kerteminde, og især interessant for Marianne; at langt flere turister kunne komme til byen, hvis bare der var flere muligheder for at finde steder at overnatte.

Marianne skyndte sig ned i en ubenyttet del af huset. Hun begyndte at planlægge, hvorledes værelserne kunne udnyttes, at male rummene og indrette dem til en Bed and Breakfast. Der kunne etableres 3 gode værelser med fælles køkken og bad... Marianne tænkte: Hvor hyggeligt med et lille hotel...

Som alt andet i denne verden er virkeligheden noget helt anden end drømmen. Marianne indser hurtigt at serviceringen af op til seks gæster dagligt er hårdt arbejde, da hun også har en stor butik at passe. Men glæderne fylder alligevel langt det meste. Sommeren igennem har Marianne masser af glade gæster, der oplever Kertemindeområdet for første gang. Oplever byen, skovene, strandene og alle attraktionerne i nærheden.

Det er ikke nok for Marianne, at gæsterne oplever et godt og smukt indrettet overnatningssted, som er pænt og rent. Det sociale liv på den gamle købmandsgård er også vigtigt for hende. Så Marianne gør sig umage for at introducere gæsterne for hinanden. Hun fortæller også levende om byen og de oplevelser, gæsterne kan få i området. Marianne gør sig umage med alt hun gør...