Tour De France kommer til Danmark. For alle løbets fans bliver det en kæmpe oplevelse at se og følge det største cykelløb i verden - på dansk jord.
Derfor syntes vi i redaktionen på Bed and Breakfast Guiden, det vil være passende at hjælpe dig til at finde overnatning - når du nu selvfølgelig vil følge løbet gennem landet og selv være til stede under begivenhederne.
Vi har indsat et symbol på annoncerne for alle værter i denne guide, som du kan bo hos langs ruten. Men du skal nok være hurtig - for at få plads. Jeg har haft udsolgt på min Bed and Breakfast i 2 år - reserveret til gæster, som vil stå på startlinjen i Nyborg.
Vi har lagt et Tour De France logo ind på annoncerne - så du kan se, hvilke overnatningssteder der ligger langs ruten - i kort gå- eller cykelafstand derfra - max. 3 km. Og vi har markeret de overnatningssteder der ligger inden for afstanden på Regionskortene med gule prikker og sort tekst i anledning af den store begivenhed.
Der findes selvfølgelig mange værter, der ligger lidt længere væk og dem finder du via regionskortene i Region Sjælland på side XXX, Region Fyn på side XXX samt i Region Syd- og Sønderjylland på side XXX.
Vi ønsker dig nogle spændende dage med gode oplevelser.
Efter 13 km enkeltstart gennem verdens bedste cykel by, byder 2. og 3. etape på udbrud hen over 381 km med 6 kategoriserede stigninger, og næsten sidevindsgaranti - og nåh ja, så er der lige Storebæltsbroen oveni.
1. etape - I København, verdens bedste cykel by, starter Tour de France længere mod nord, end det nogensinde har gjort før. Så med det store antal danskere, der hvert år trodser afstanden for at følge løbet fra vejsiderne i Frankrig, er det let at forestille sig en rød-hvid folkefest, når cykelløbet i 2022 drøner ind igennem de Tour glade danskeres egen hovedstad. Man vinder ikke Tour de France på 1. etape, men allerede fra første dag vil nogle have tabt tid og selvtillid til de største konkurrenter i klassementet.
2. etape bliver en lang og vindblæst dag over Sjælland med en spændende finale over en af verdens længste broer. Rytterne kører først gennem maleriske landskaber langs fjorde og over bakker for på etapens sidste 20 km at køre over Storebæltsbroen. Når de krydser bæltet, kommer vinden derfor til at spille en helt afgørende rolle. Holdkaptajnerne må således sætte deres lid til holdets kollektive styrke og opofrelsen hos den enkelte rytter på holde
3. etape starter i kuperet terræn, hvorefter ruten går sydpå. De danske ryttere i feltet vil uden tvivl forsøge at komme i udbrud og bevise deres værd foran deres hjemmepublikum. Anden del af 3. etape byder ikke på de store udfordringer, hvorfor etapen bør ligge til sprinterholdene, som må satse på en velforberedt slutspurt. Forholdene med de brede gader og det flade terræn omkring Sønderborg er særligt gunstige for de hurtigste af feltets ryttere, der må forventes at kæmpe om sejren. Der er mindre sandsynlighed for forstyrrende sidevind end dagen før, så for sprinterholdene er 3. etape en dag, hvor det ikke må gå galt.
www.letourcph.dk/oplev-tre-etaper