Gps: 55.706718, 9.84275800000000
Bed and Breakfast - overnatning i Danmark og nordtyskland
Velkommen til Løgballe Camping og Hytter
Løgballe Camping er et centralt mødested i Danmark beliggende midt i Østjyllands smilende natur, mellem Vejle og Juelsminde, og med korte afstande til udflugtsmål som Billund med Legoland og Lalandia, Horsens, Århus og Silkeborg.
På pladsen har vi et dejligt terrasseområde med petanque og med udsigt ned over swimmingpoolen. Desuden findes legeplads, bordtennis, beachminton, mini golf og boldbaner til fri afbenyttelse, ligesom mooncars kan lånes i receptionen. Herudover en kiosk hvor man kan købe de mest nødvendige dagligvare.
Vi har en udendørs swimmingpool, der kan benyttes gratis, samt en separat pool til de mindste børn. Igennem hele højsæsonen arrangerer vi regelmæssigt snobrød og boldspil på boldbanen: fodbold, håndbold, volley og basket. Vi arrangerer også ture i nærområdet, for eksempel på de cykler man kan låne i receptionen.
Hytte med bad og toilet
Vi kan tilbyde en komplet lille bolig med et grundareal på 25 kvm. Lækkert lille badeværelse med toilet og brus, køkkenniche med kogeplader, miniovn, el-kedel, køleskab, kaffemaskine og køkkengrej. Der er soverum med køjesenge, dyner, og puder. Lagen, dyne- og hovedpudebetræk har du selv med, og slutrengøring klarer du selv, eller det kan tilkøbes for Kr. 400,-. Hytterne er bygget med vestvendte terrasser, og vi har sat en grill og havemøbler ud. Fra 650 Kr per nat.
Standard Hytte med hems
Standardhytterne med hems er på 16 kvm og har køkkenniche med kogeplader, køleskab, kaffemaskine, køkkengrej og spisebord. Desuden er der en terrasse med havemøbler. Fra 475 Kr per nat.
Standard Hytte
Standardhytterne er på 12 kvm og har plads til 4 personer og indeholder køkkenniche med kogeplader, køleskab, kaffemaskine, køkkengrej, service og spisebord. Desuden er der en terrasse med havemøbler. Fra 380 Kr per nat.
Hytte Cleo
Cleo er på 8 kvm og har plads til 2 personer. Den indeholder køkken udsnit med kogeplade, køleskab, kaffemaskine, køkkengrej, service og spisebord. Desuden er der en terrasse med havemøbler. Fra 240 Kr per nat.
Standard Hytterne og Hytte Cleo er uden bad/toilet, men ligger tæt på servicebygningerne med toilet/bad, stort køkken med ovne og mikrobølgeovne, som kan benyttes uden beregning. I denne servicebygning er der også baby/puslerum samt møntvaskeri. Man sørger selv for enten sovepose eller dyne, hovedpude samt lagen og betræk til dyne og pude. Linnedpakke kan dog lejes i receptionen for 65 Kr med håndklæder og sengetøj.
Specificeret prisliste samt mere information kan findes på: www.logballe.dk
Gps: 55.706718, 9.84275800000000