Gps: 56.19981,9.974078
Bed and Breakfast - overnatning i Danmark og nordtyskland
Karen Dalsgaard, Skivholmevej 55, Skivholme, 8464 Galten
Vi holder lukket mens Corona raser - men glæder os til at tage imod dit besøg når Covid er under kontrol.
Vores BB er indrettet i den ene længe af vores hyggelige 3-længede gård.
BBen er indrettet med stor pejse- og opholdsstue, to hyggelige dobbeltværelser og badeværelse. Der er en dejlig udsigt til mark, skov og ådal og en fred og ro som fra et andet århundrede.
Morgenmaden serveres i stuen - altid med hjemmebagt morgenbrød, hjemmelavet syltetøj og andre lækkerier.
Er vejret godt, kan man nyde naturen og udsigten fra haven. Ellers kan man nyde udsigten fra det store hjørnevindue, mens brændeovnen buldrer.
Vi bor i det bakkede landskab ved landsbyen Skivholme, 20 minutter fra Århus centrum og en halv time fra Silkeborg. Der er kun 5 km. til E45 og E15.
Helt på landet, men alligevel tæt ved byernes kulturelle attraktioner. Brug os som udgangspunkt for storbyferie i Århus, besøg Den Gamle By og Aros, tag på udflugter til Silkeborg, Himmelbjerget og Søhøjlandet, og nyd de fredelige aftener på landet uden bilstøj og gadelys.
Gps: 56.19981,9.974078