Mungo Park Kolding
Mungo Park Kolding er et egnsteater i Kolding. Teatret blev åbnet i november 2008 og er et repertoire- og ensembleteater, der præsenterer nyskreven dramatik skabt af skuespillere, instruktører og dramatikere. Mungo Park Kolding er Koldings og Sydjyllands eget teaterhus og det største og mest producerende af sin art syd for Århus og vest for Odense. Mungo Park Kolding er et søsterteater til Allerøds Mungo Park.
På Mungo Park Kolding gik tæppet op for første gang d. 29. november 2008. Teatret er et kulturelt væksthus, som går i stærk og direkte dialog med publikum. Stedet modarbejder fejhed og berøringsangst og tager fat i samfundets problemstillinger. Mungo Park Kolding har fuld kunstnerisk og ledelsesmæssig selvbestemmelse, ligesom søsterteatret Mungo Park i Allerød. Mungo Park Kolding udveksler løbende forestillinger med sit søsterteater i Allerød. Der er plads til 175 publikummer i teatersalen. Der er ikke nummererede pladser og salen er designet til at sikre optimalt udsyn fra alle pladser i rummet.
Overnatning på Villa Gertrud
Villa Gertrud ligger på havnefronten, et stenkast fra Koldings største attraktioner, blandt andet Mungo Park Kolding. Du bor med byens åmiljø og gågader som nærmeste naboer og midt i et opblomstrende sammensurium af studie-og erhvervsliv. Gode parkeringsforhold og videoovervåget P-hus indenfor 150 m afstand. Bygningen er opført i 1927 og fungerede i mange år som Sømandshjem.
Ånden er bevaret, men i dag står Villa Gertrud indbydende nymalet og med et pift af nutidigt liv og personligt nærvær. Værelserne er lyse og individuelt indrettede og du kan f.eks. bo i Flower Powerværelset eller Harmoni med udsigt. Alle værelserne har TV, WI-Fi og el kedel. 8 af de 10 værelser har eget badeværelse.