EnglishDanskDeutch
  • Forside

Find overnatning
  • Kortsøgning

  • God information

Den trykte guide
  • Artikler,
    seværdigheder
    og festivaler


Til værter
  • Tilmelding

  • Information,
    formularer og
    prisliste


  • Kontakt Bed and Breakfast Guiden


xx
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast
Den Gamle Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast

Landlig idyl på gammel Provstegård - Jomfrubakken Bed and Breakfast

Jomfrubakkeskoven i baghaven hvor der løber vildt rundt, og gåture langs Mariager Fjord giver masser af muligheder for gode naturoplevelser. Jomfrubakken er en gammel Provstegård fra 1807, som ligger i naturskønne omgivelser tæt på Mariager Fjord midt imellem Mariager og Hadsund i Nordjylland. Værtsparret Gitte Hadsund og Jørgen Nielsen bor selv i hovedhuset og har en Bed and Breakfast i vestfløjen på ca. 340 m2. Gården ligger smukt i skovbrynet, og gårdens syv værelser har egen udgang til have eller gårdsplads. Alle værelser er hyggeligt indrettet, fordi det sætter værts­par­ret en ære i. Jørgen Nielsen og Gitte Hadsund ser det som deres vigtigste opgave, som værter, at få smilene frem hos gæsterne, og at de føler sig hjemme. - Vi gør meget ud af at hygge om vores gæster. Det gør vi bedst ved at sørge for, at de fysiske rammer er i orden. Pejsestue og opholdsrum til indendørshygge og naturen som udendørshygge, forklarer Jørgen Nielsen. Han røber dog ikke alle Jomfrubakkens hemmeligheder, for en del af charmen ved et ophold eller et arrangement hos dem er netop muligheden for aha-oplevelser undervejs. - Vi sætter pris på, at vores gæster bliver positivt overraskede, når de besøger Jomfrubakken. Det er en kombination af selve gården og landsdelen, vi er placeret i, der indgyder til gode oplevelser og gode minder, understreger Jørgen Nielsen-

Historisk atmosfære

Der er meget historie og atmosfære forbundet med Jomfrubakken. Jomfrubakken stod færdigbygget i 1807 og har efter sigende huset både non­ner og munke. Unge piger som dengang kom i uføre, fordi de ventede barn uden for ægteskab, blev her hjulpet videre i samfundet, heraf navnet Jomfrubakken. I underetagen på hovedhuset kan man se de gamle vinduer, som er bibeholdt med de originale glas, der med tiden er løbet.

Solnedgang og ild i pejsen

Mange af Jomfrubakkens gæster kommer igen for at opleve den hyggelige og afslappede atmosfære. Det er ikke ualmindeligt, at Jørgen Nielsen nyder et glas vin sammen med gæsterne på terrassen for at opleve den fantastiske solnedgang over Mariager Fjord, men det er helt op til gæsterne selv, hvor sociale de ønsker at være. Gitte Hadsund og Jørgen Nielsen overrender ikke deres gæster, og alle værelserne ligger i deres egen fløj, hvilket giver rige muligheder for privatliv. - Ofte samles vores gæster i pejsestuen, hvor røverhistorierne får frit løb, mens gæsterne nyder den knitrende ild fra pejsen, fortæller Jørgen Nielsen, der sætter pris på de mange inspirerende samtaler, han som vært fører med gæsterne fra hele verden.

Golf eller lystfiskeri

Uanset om man er til en god dag på golfbanen eller lystfiskeri, så er faciliteterne lige udenfor døren. Der er kun 7,5 km til nærmeste golfbane og yderligere 2 golfbaner inden for 30 min. kørsel. Mariager Fjord er et rent eldorado for lystfiskere. Den lokale saltfabrik lukker varmt vand ud i fjorden, hvilket forlænger fiskesæsonen, så man kan fiske hele året.

Jomfrubakken Bed and Breakfast
Hadsundvej 38
9550 Mariager
Telefon 98 54 21 28
Mobil 23 29 09 03
www.jomfrubakken.dk