EnglishDanskDeutch
  • Forside

Find overnatning
  • Kortsøgning

  • God information

Den trykte guide
  • Artikler,
    seværdigheder
    og festivaler


Til værter
  • Tilmelding

  • Information,
    formularer og
    prisliste


  • Kontakt Bed and Breakfast Guiden


xx
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Landet Midt Imellem
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test

Landet midt imellem

Midtjylland er alt, hvad der ligger mellem Nordjylland og Syd- og Sønderjylland! Og det er ikke så lidt endda. Hovedbyen er naturligvis Aarhus, men det geografiske Midtjylland dækker over hele den centrale del af den jyske højderyg med byer som Herning i nord, Brande i syd, Holstebro i vest og Samsø i øst.

Hærvejen - fortidens motorvej

I dag tager de fleste turister motorvej E20 eller et hurtigt intercitytog for at komme fra syd mod nord igennem Jylland. Men tidligere fulgte de rejsende et sindrigt netværk af grus- og hulveje, Hærvejen, der løber langs Jyllands højderyg.

Hærvejen er kendt fra historien lige fra den yngre stenalder og har helt frem til moderne tider været brugt af vandringsmænd og handelsmænd med deres last af flint, rav, huder, honning, jydepotter og okser.

Selv i dag kan man finde rester af Hærvejen, der benyttes som vandre- og cykelstier gennem det smukke landskab, hvor naturglade turister og moderne pilgrimme benytter de oldgamle stier.

Aarhus - smilets by

Den jyske hovedstad, Aarhus, der insisterer på at blive stavet med dobbelt a, er Danmarks næststørste by med et fantastisk studiemiljø og et rigt kulturliv, der gør byen til et besøg værd uanset årstid og vejr.

Byen har eget storsygehus, universitet, teaterskole og endog en verdenskendt by i byen, Den Gamle By, med en unik samling af huse, boliger, butikker og værksteder fra 16-, 17- og 1800-tallet. Alle mursten, bindingsværk, tagsten, møbler, tæpper og tallerkner er originale og flyttet hertil fra byer i hele Danmark.

Aarhusianerne selv er afslappede og venlige, og måske derfor har Aarhus Turistforenings slogan fra 1938; "Aarhus - Sommerens og Smilets By", hængt ved lige siden.

Værd at besøge:
• Energimuseet, Bjeringbro
• Naturhistorisk Museum, Aarhus
• ARoS Kunstmuseum, Aarhus
• Glasmuseet, Ebeltoft
• HEART, Herning
• Holstebro Kunstmuseum, Holstebro
• KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg
• Horsens Kunstmuseum, Horsens
• Lemvig Museum, Lemvig
• Museet for Religiøs Kunst, Lemvig
• Museum Ovartaci, Risskov
• Museum Jorn, Silkeborg
• Randers Kunstmuseum, Randers
• AQUA Akvarium & Dyrepark, Silkeborg
• Ferskvandsmuseet, Ry
• Botanisk Have og Væksthusene, Aarhus
• Jyllands Park Zoo, Videbæk
• Kattegatcentret, Grenå
• JyllandsAkvariet, Thyborøn
• Randers Regnskov, Randers
• Ravsafari, Thyborøn
• Skandinavisk Dyrepark, Kolind
• Silkeborg Ørnereservat Bisonfarm, Them
• Besættelsesmuseet, Aarhus
• Danmarks Industrimuseum, Horsens
• Danmarks Flymuseum, Skjern
• Den Gamle By, Aarhus
• Det gamle Rådhus, Ebeltoft
• Farvergården, Ebeltoft
• Djurslands Jernbanemuseum, Ryomgård
• Fregatten Jylland, Ebeltoft
• FÆNGSLET, Horsens
• Kvindemuseet i Danmark, Aarhus
• Jysk Automobilmuseum, Gjern
• Øm Kloster Museum, Ry
• Tivoli Friheden, Aarhus
Sommerens festivaler i Midtjylland:
• Aarhus Filmfestival, Aarhus
• International Jazz Festival, Aarhus
• Smukfest, Skanderborg
• Djurs Bluesland, Randers
• Aarhus Festuge, Aarhus