Gps: 55.034817,10.68583
Bed and Breakfast - overnatning i Danmark og nordtyskland
Hans Schlichtkrull, Grastenvej 210, Thurø, 5700 Svendborg
Bo i jeres eget hyggelige anneks med egen terrasse hvor I kan grille aftensmaden.
Huset ligger landligt på Thurø, meget tæt på skov, strand og fiskemuligheder.
Annekset er på 40 kvadratmeter. Det indeholder soveværelse med dobbeltseng og mulighed for en ekstra opredning. Badeværelset er med håndvask, toilet og bruseniche. Der er et fuldt udstyret køkken. I stuen er der spisebord, stole, sofagruppe og tv. Der er internetadgang.
Hvis I har brug for det, kan I låne en babyseng, en høj stol og et babybadekar. Har I lyst til en cykeltur, kan I låne en herre- og en damecykel af os.
Busstoppestedet er lige uden for døren. I dagtimerne kører bussen til charmerende Svendborg to gange i timen.
Thurø er en dejlig ferieø med en varieret natur: Løvskove med et rigt plante- og dyreliv, strande med gode fiskemuligheder, strandenge hvor kreaturerne græsser, og så er der den gode badestrand ved Smørmosen. Fra gammel tid er der tradition for at turinerne har badet uden tøj på stranden ved Revet.
Priser m.m. kan I se på vores hjemmeside www.bbsvendborg.dk
Har I brug for mere information, så ring eller mail til os.
Gps: 55.034817,10.68583