Art Academy Kursus samt overnatning på BB Sønderbygaard

Art Academy Kursus samt overnatning

Art Academy

Art Academy er fællesnavnet for en billedkunstnerisk undervisningsvirksomhed. Vi har base i Vestjylland på Kunstskolen Sønderbygaard, som er en stor gård beliggende i den smukke natur ved Vinderup. Fra den gamle hovedbygning driver vi en fysisk kunstskole med to store malestudier, galleri, Bed and Breakfast og smukke fælles opholdslokaler. Her får vi hver dag besøg af kunstnere og kursister, som ønsker at forbedre deres viden om maleri og billedkunst.

Vi har den filosofi, at et kursusophold hos os skal være en faglig, kreativ men også afslappende oplevelse. Derfor inkluderer vi langt de fleste materialer i vores kurser. Kompetent og inspirerende undervisning som tager udgangspunkt i dig og på dit niveau er en selvfølge.

Du skal ikke tænke på at købe maling, staffelier eller store kasser med materialer - det har vi klar til dig i vores smukke atelier. Du skal heller ikke tænke på termokander og flade madpakker, for vi står klar med kaffe og en dejlig frokost til dig. Vi har en lille butik med materialer, hvor vi sælger lærreder, bøger, pensler, maling, skitsebøger, osv. Det eneste vi ikke på forhånd inkluderer i prisen er lærreder. Det skyldes at malere har vidt forskellige ønsker til størrelse og kvalitet. Du kan selv medbringe lærreder, men du kan også købe dem her. Du skal blot tilmelde dig kurset på hjemmesiden, afvente bekræftelse fra os, og så glæde dig indtil vi ses.

Du kan vælge imellem 3 forskellige kurser:

  • Krukkede krukker - Collage: Alene titlen på denne maleworkshop kan måske få dig til at studse lidt over hvad indholdet af denne dag bliver. Men se de to introfilm fra vores netskole Art Academy.dk, og du vil måske få en ide. Kurset afholdes den 4. februar 2017 kl 10.00-15.00.

  • Menneske i maleri - den abstrakte figur: På denne workshop tager vi udgangspunkt i menneskekroppen, måske ikke hele kroppen, for det kan blive en stor mundfuld, men udsnit, udtryk og bevægelse. Vi skal arbejde med mennesket i maleriet – med farver, komposition, lys og skygge. Vi vil gå tæt på en bevægelse, på et menneskeligt udtryk og omdanne det til et motiv. Kurset afholdes den 18. marts 2017 kl 10.00-15.00.

  • Forårets landskaber: Gult lys og grønne blade. Foråret er på sit højeste. Der er nattergale i mosen, bøgen er sprunget ud og syrenerne dufter stærkt. Vi skal på denne workshop ud i naturen. Med forskellige teknikker skal vi arbejde med landskaber. Med udgangspunkt i skitser og enkle streger, formes landskabet i stærke strøg. Vi arbejder både naturalistisk og abstrakt. Kurset afholdes den 29. april 2017 kl 10.00-15.00.


BB Sønderbygaard

Omringet af fantastisk natur og alligevel kun otte km uden for Holstebro. Eng, skov og mose, vandrestier, sø og åløb er udsigten fra det smukt renoverede hovedhus fra 1861, som også drives som galleri, kursusejendom og atelier. På BB Sønderbygaard har vi tre charmerende værelser som passer til huset idylliske indretning. Der er adgang til køkken, badeværelse, kursuslokaler og mulighed for internet. Du har mulighed for at anvende atelier, have, terrasser og fiske i søen og langs åen under opholdet. Alle værelser ligger på første sal, mens toilet er i stueetagen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen her hos os.

KUN  1300 Kr
1 voksen

Prisen inkluderer:

  • Overnatning i enkeltværelse før eller efter kurset
  • Morgenmad
  • Kaffe og the
  • Maling og materialer

Prisen inkluderer ikke:

  • Lærreder

Mulighed for tilkøb:

  • Overnatning i dobbeltværelse: +200 kr pr. nat
  • To personer på kurset samt overnatning i dobbeltværelse med morgenmad og frokost: 2500 kr
 
 
 
 
Kontakt til bedandbreakfastguide Danmark:
lone@frostreklame.dk
Udgiver: Lone Frost Reklamebureau Aps
Mellemgade 5
5800 Nyborg
CVR 18624842
Bankforbindelse: Fynske Bank, Nyborg